Superliga

FCK's lynkøb glæder sig til N'Doye

Pape Paté Diouf talte først søndag med Ole Gunnar Solskjær om en fremtid i FC København

Tirsdag præsenterede FC København senegaleseren Pape Paté Diouf som ny offensiv spiller til klubben, der indleder titelforsvaret i weekenden.

Og der var ikke langt fra den første kontakt til den endelige handel blev afsluttet. Molde og FC København startede dialogen omkring Diouf-handlen kort før weekenden, og først søndag tog træner Ole Gunnar Solskjær en snak med Pape Paté Diouf om en fremtid i Danmark.

- jeg spurgte ham, om det var noget, han virkelig ville, og det bekræftede han. Som manager var jeg ikke i en position, hvor jeg var nødt til at sælge, men en af mine ambitioner er, at gutterne skal have muligheden, når det rigtige tilbud kommer, siger Ole Gunnar Solskjær til Romsdals Budstikke.

Den 25-årige senegaleser var tirsdag med til FCK-træning for så at haste tilbage til Molde og pakke sine ting ned, da flytningen til København allerede starter i dag.

- Jeg har været meget glad i Molde og lykkelig MFK. FCK er midlertidigt et rigtigt godt hold, og da de kom med et godt tilbud, føltes det rigtigt at prøve noget nyt, siger Pape Paté Diouf.

En af de ting, der har har været afgørende for turen til København er udsigten til at spille Champions League.

- Det er alle fodboldspilleres drøm. Min ambition er at spille fast på førsteholdet.

Molde har gennem de senere år været dygtige til at integrere spillere fra Senegal, og Pape Paté Diouf har haft flere landsmænd at læne sig op ad. Af samme grund ser han frem til i fremtiden at spille i samme klub som Dame N'Doye.

I MFK har haft Makhtar (Thioune, red.) og de andre, og nu har jeg N'Doye her. Det er vigtigt at have nogen at tale med på mit eget sprog og som kender min kultur og opland, siger Pape Paté Diouf.

Han forlader Molde som klubbens topscorer med 12 ligamål i 15 kampe.