FC København har solgt den norske angriber Mustafa Abdellaoue tilbage til angriberens hjemland. Abdellaoue er således blevet solgt til den norske Tippeliga-klub Aalesund. Det bekræfter begge klubber.
Mustafa Abdellaoue var i den forgangne sæson udlejet fra FC København til OB, men selvom OB havde en købsoption på spilleren, har fynboerne altså valgt ikke at tilknytte angriberen permanent. I stedet fortsætter han i norsk fodbold, hvor FCK hentede ham i begyndelsen af 2012.
Mustafa Abdellaoue nåede at spille 19 kampe og score fem mål for FC København.