Superliga

FCK-profil misser kamp mod Spanien

FC Københavns costaricanske midtbanespiller Christian Bolaños går glip af en oplevelse af de helt store på grund af sygdom.

FC København costaricanske koloni tæller tre spillere. De to af dem, Bryan Oviedo og Christian Bolaños, var i denne omgang udtaget til Costa Ricas landshold, men kun en af dem kom afsted.

Christian Bolaños er således ikke med, når Costa Rica i morgen møder Spaniens Verdens- og Europamestre hjemme i San Jose. FCK-profilen er ramt af influenza, og han er derfor blevet hjemme i København. Det skriver costaricanske

Univision Deportes.

Bryan Oviedo er dermed ene om at repræsentere FC Københavns farver mod Spanien. Det samme var han i øvrigt i fredags, hvor Costa Rica tabte med 0- 2 til Panama. Oviedo startede inde, men blev udskiftet i 2. halvleg.