FC Nordsjælland må undvære svensk profil i fire uger
Superliga

FC Nordsjælland må undvære svensk profil i fire uger

David Moberg Karlsson er ude med en fiberskade i baglåret.

FC Nordsjælland må undvære klubbens angriber David Moberg Karlsson de næste fire uger. Det oplyser klubben på sit website.
 
Svenskeren har pådraget sig en mindre skade i baglåret, og han er derfor ukampdygtig det meste af september. Desuden er målmanden Alex Runarsson også skadet med et mindre brud på venstre hånd.
 
– Vi besluttede at tage et ekstra check på Alex efter at han har haft gener i noget tid, og det viste sig at være en god ide, da han desværre nu skal have hånden i gips i godt 3 uger, og derefter venter 3 ugers genoptræning. I Davids (Moberg Karlsson, red.) tilfælde opstod skaden i træningen med det svenske U/21-landshold, og vi skal have foretaget en MR scanning, for at kunne sætte den præcise prognose, men vi forventer på nuværende tidspunkt at David er ude i 4 uger, fortæller cheffysioterapeut Jacob Penalver til fcn.dk.
 
FC Nordsjællands næste kamp i Superlgiaen er den 12. september mod Viborg FF.