Falk og Eriksson med fra start i Brøndby
Foto: Anita Graversen/Polfoto
Superliga

Falk og Eriksson med fra start i Brøndby

Startopstillingerne til Brøndby IF-OB er klar. Hjemmeholdet har nyindkøbte Eriksson med fra start, mens Rasmus Falk ikke er skadet.

Brøndby fik en dårlig start på sæsonen, da holdet tabte til AGF i søndags, og i dag skal man så forsøge at rette lidt op på den fadæse. Det bliver uden det sædvanlige midtstopperpar Daniel Agger og Dario Dumic. Til gengæld er nyindkøbte Magnus Eriksson med til sin første hjemmebanestart:

Hradecky; Larsson, Ørnskov, Albrechtsen, Durmisi; Phiri, Holst, Hjulsager; Eriksson, Rashani, Pukki.

I går måtte Rasmus Falk udgå fra OB's træning, og frygten var, at han havde forstuvet anklen og dermed ikke ville spille i Brøndby i dag. Den frygt er dog elimineret, og U/21-landsholdsspilleren er med fra start.

Falkesgaard; Lund, K. Larsen, Jonasson, Kirkeskov; Falk, El Makrini, Skulason, E. Larsen; Zohore, Festersen