Esbjerg ophæver kontrakten med Leon Jessen
Foto: Jan Christensen / FrontzoneSport via Getty Images
Superliga

Esbjerg ophæver kontrakten med Leon Jessen

Esbjerg fB og Leon Jessen er blevet enige om at kappe båndene halvandet år før kontraktudløb.

Oprydningen fortsætter i Esbjerg fB.

Daniel Stenderup har fået ophævet sin kontrakt, Brent McGrath har fået besked om, at han kan finde en ny arbejdsgiver, og fredag meddeler vestjyderne, at Leon Jessen også takker af.

Den 30-årige venstreback har fået ophævet sin kontrakt, der ellers løb til sommeren 2018.

- Leon Jessen har ikke været tilfreds med sine præstationer i EfB, og vi har indgået en gensidig aftale om at afslutte samarbejdet, siger Esbjerg fB's sportsdirektør, Ted van Leeuwen, til klubbens hjemmeside.

Leon Jessen nåede at spille 38 kampe for Esbjerg fB. Han har tidligere tørnet ud for FC Midtjylland, Kaiserslautern og Ingolstadt.