EfB-træner holder stadig øje med stregen
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Superliga

EfB-træner holder stadig øje med stregen

Selv om Esbjerg fB i går vandt over OB og nu er 11 point over nedrykningsstregen, vil cheftræner Niels Frederiksen ikke sige holdet fra for nedrykning.

Det var en sejr af de vigtige, som Esbjerg fB sikrede sig i Odense i går. Med 2-0 over OB rykkede man forbi fynboerne i tabellen og lagde samtidig 11 points afstand til FC Vestsjælland under nedrykningsstregen.

Det ligner en afstand, der er nok til at sikre endnu en sæson i Superligaen, men Esbjergs træner, Niels Frederiksen, vil ikke sige sig fra for bundkampen endnu. 

- Jeg plejer at sige, man skal have 40 point for at være 100 procent sikker. Det kan godt være, det ikke gælder i denne sæson, men de hold, der ligger under os, kan jo vinde, og så er afstanden ikke særlig stor. Men selvfølgelig var det et rigtig fint skridt for os, sagde han til TV3 Sport efter kampen. 

FC Vestsjælland har da også fortsat mulighed for at indhente lidt af Esbjergs forspring, når holdet møder Brøndby i Slagelse i morgen.