Cornelius: Vi kan spille bedre
Illustration
Superliga

Cornelius: Vi kan spille bedre

For Andreas Cornelius var sejren over Randers FC vigtigere end spillet, der på ingen måder var til at prale over.

FC København hentede søndag aften tynd sejr hjemme over Randers FC, hvor et tvivlsomt straffespark førte til kampen eneste mål.

Der var på ingen måder tale om champagnebold, da Christian Poulsen samtidig gjorde comeback efter 4.539 dages udlandsophold, men for Andreas Cornelius var spillet ikke så vigtig som sejren.

- Vi kan spille bedre, men det er en god sejr. Det giver tre point, og det ser godt ud nu. Vi kan spille godt og så spille uafgjort, så vi vil selvfølgelig hellere spille dårligt og vinde, sagde Cornelius efter kampen til TV3+

Angriberen heller ikke tilfreds med sin egen præstation, men mente heller ikke, at han fik meget at arbejde med.

- Jeg spiller en skidt første halvleg, men spiller mig op i anden halvleg. Jeg vinder, det jeg skal, jeg får holdt i bolden, selvom det er en svær kamp for mig og Nicolai. Vi er meget alene der oppe, og får nogle svære bolde, men vi gør, hvad vi kan, lød det fra Cornelius.