Championship-klub nupper Brøndby-emne
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Superliga

Championship-klub nupper Brøndby-emne

For et par måneder siden blev finske Vahid Hambo kædet sammen med Brøndby, men den transfer bliver ikke til noget. Han er nemlig netop skiftet til Brighton and Hove Albion.

I maj skrev BT, at Vahid Hambo, der til daglig spillede for finske Inter Turku og havde scoret 16 mål i 11 kampe, havde tiltrukket interesse fra den danske vestegn, hvor Brøndby gerne ville hente den 193 centimeter-høje angriber. 

Tidligere har Hambo været en del af Sampdorias talentakademi, og den finske angriber har siden maj fortsat med at vise fine takter i Finland. Men interessen fra Brøndby virker falmet. I hvert fald har Hambo ikke været nævnt meget i medierne siden. 

Nu skal folkene på Vestegnen dog ikke bekymre sig mere om dette mere. Den store angriber har nemlig i dag underskrevet en toårig kontrakt med Championsship-klubben Brighton and Hove Albion. Det bekræfter klubben på dens hjemmeside. 

Den 20-årige angriber har scoret tre mål i sine første to U/21-landskampe for Finland.