Bedst og værst: SønderjyskEs stjerne satte gang i sagerne
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Bedst og værst: SønderjyskEs stjerne satte gang i sagerne

Vi har zoomet ind på kampen mellem SønderjyskE og OB.

SønderjyskE - OB 2-2 (0-1)
0-1 Rasmus Festersen '41
0-2 Anders K. Jacobsen '59
1-2 Christian "Greko" Jakobsen '79
2-2 Marcel Rømer '93

Kampens bedste:

SønderjyskE
Det var Christian "Greko" Jakobsen, der startede SønderjyskEs comeback med sit mål efter 79 minutter. Han var involveret i stort set alle de farlige situationer, som hjemmeholdet havde i løbet af kampen. 

OB
Frederik Tingager var kommet på en svær opgave over for Mikael Uhre, men OB-forsvareren slap godt fra de fleste dueller med den fysisk stærke SønderjyskE-angriber. Derudover var Tingager kampen igennem en klippe i luften, hvor han vandt stort set alle sine dueller. Også Sten Grytebust spillede en flot kamp for OB. 

Kampens værste:
Philip Zinckernagel var en dyr mand for SønderjyskE. Den offensive midtbanespiller brændte et straffepark ved stillingen 0-1, og det kom til at koste dyrt for SønderjyskE, som til sidst manglede det ene mål for at få fuldt udbytte. 

Kampens detalje:
En af kontrollørerne hos SønderjyskE fik lidt TV-tid i begyndelsen af første halvleg, da han tæmmede en bold med ydersiden af foden. Kenneth Emil Petersen var ved at heade et frispark fra SønderjyskE i eget net, men heldigvis for OB-forsvaren gik bolden lige forbi den ene stolpe, hvor kontrolløren stod. Han kiggede lige lidt over venstre skulder, mens han samtidig tæmmede bolden med ydersiden af foden. Overlegent af kontrolløren.