Bedst og værst: Silkeborg IF - Hobro IK
Illustration
Superliga

Bedst og værst: Silkeborg IF - Hobro IK

Hvem stjal overskrifterne, da Hobro var på besøg hos Silkeborg?

Silkeborg IF – Hobro IK (1-0) 2-2

Kampens bedste:

Silkeborg IF:
Herlige Emil Scheel hev en fremragende scoring frem, da Silkeborg-holdet var allerdybest nede i kælderen. Det er format, og den præstation fortjener en kåring som kampens bedste.

Hobro IK:
Mads Hvilsom dukkede endnu engang op som trold af en æske, da han fik udlignet Silkeborgs føring efter 70 minutter. Hvilsom er bare evigt farlig og kan sjældent lukkes ned en hel kamp.

Kampens værste:
Silkeborgs opdækning skal øves på træningsbanen den næste uge. Holdet glemte fuldstændig at dække op ved begge Hobros scoringer, og det går simpelthen ikke, hvis man vil hente point i Superligaen.

Kampens detalje:
Anders Egholm scorer sjældent, men da Egholm pludselig fik kuglen i kassen efter 82 minutter, var det hans første Superliga-mål i fire år.