Bechmann med begge mål i sønderjyske 2-1-sejr
Foto: Anders Brohus/Polfoto
Superliga

Bechmann med begge mål i sønderjyske 2-1-sejr

Tommy Bechmann kunne det hele, da Sønderjyske tog sejren mod Viborg.

Sønderjyske har taget godt hul på denne sæsons Superliga, og med en 2-1-sejr over Viborg FF lørdag er de på en foreløbig andenplads efter deres syv kampe. Sejren kom på et solbeskinnet stadion i Haderslev, hvor man langt henad vejen slet ikke følte spænding omkring, hvem der skulle have sejren.

Den helt store Sønderjyske-spiller var Tommy Bechmann, der i den grad drev gæk med Viborgs centrale forsvar. Veldmate og Rask kunne slet ikke styre ham, og efter 23 minutter var bolden i Viborg-målet, da Tommy Bechmann trods sine 33 år løb fra Veldmate på ydersiden af ham. Men da Bechmann modtog bolden lige foran målet og med en hammer af et skud sendte Bechmann bolden hårdt og højt i målet.

2-0-målet kom efter 58 minutter, da Bechmann igen var på spil. Denne gang kom det efter et indlæg fra højresiden, hvor han havde gemt sig bag Mikkel Rask, som sprang op til bolden, men nåede den ikke. Bag ham stod Bechmann, som kunne heade bolden i kassen.

Derefter lignede det en sikker Sønderjyske-sejr, men lige som man troede, at den var på plads, så fik Jonas Kamper fat i en bold i feltet efter et indkast, der ikke var blevet clearet ordentligt. Med en fræk vending fik han sendt bolden i mål til ny spænding i kampen.

Viborg satte derefter tryk på, og Sønderjyske forsøgte alt, hvad de kunne på at trække tiden. Det kostede et gult kort til målmand Skender og seks minutters tillægstid. Men kun én gang var det lige ved at blive farligt, og sønderjyderne kunne tage sejren.

Andenpladsen har de nu indtil AaB og FCK har været i kamp, som begge kan nå dem. De har dog stadig to point op til førerne fra FC Midtjylland.