Ariel Nunez: Jeg skriver kontrakt med Brøndby
Illustration
Superliga

Ariel Nunez: Jeg skriver kontrakt med Brøndby

Jose Ariel Nunez regner med at skrive kontrakt med Brøndby. 

Jose Ariel Nunez er klar til at skrive kontrakt med Superliga-klubben Brøndby. 

Angriberen fra Paraguay er i løbet af de seneste dage blevet sat i forbindelse med et skifte til Brøndby, og nu bekræfter spilleren selv, at en aftale mellem parterne er tæt på. 

Jose Ariel Nunez udtaler således til et medie i Paraguay, at han er klar til at skrive under med den danske klub. 

- Jeg vil skrive under på kontrakten, gennemgå en undersøgelse og blive der, er han citeret for at sige til radiostationen Urbana i Paraguay.

Alt tyder på, at Jose Ariel Nunez bliver præsenteret i Brøndby fredag. Det forlyder, at Brøndby betaler op mod 8,7 millioner kroner for spilleren, og parterne er enige om en fire-årig kontrakt.