Alexander Zornigers ønskespiller vil væk fra RB Leipzig
Foto: Getty Images
Superliga

Alexander Zornigers ønskespiller vil væk fra RB Leipzig

Alexander Zorniger har aldrig lagt skjul på, at han gerne vil have Dominik Kasier til Brøndby IF - nu kan der være en åbning.

Brøndby IF blev i sommerens transfervindue sat i forbindelse med midtbanespilleren Dominik Kaiser fra RB Leipzig, og mens der traditionelt er mange løse og forkerte rygter i et transfervindue, var der rent faktisk noget om snakken i forhold til 29-årige Kasier, der er tidligere anfører i RB Leipzig.

Brøndby-træner, Alexander Zorniger, kender Dominik Kaiser fra sin tid som cheftræner i den tyske klub, og han lagde ikke skjul på sin beundring for midtbanespilleren.

- Jeg ville afgive to spillere, hvis jeg kunne få én Dominik Kaiser. Jeg forsøger hele tiden. Hidtil er jeg altid blevet afvist. Så snart han ikke får den spilletid i Leipzig, som han havde forestillet sig, står jeg klar. Næste sæson er der belastning fra tre turneringer, så han kommer til at spille mere. Men hvis det ikke er tilfældet, begynder jeg et nyt forsøg senest til vinter, sagde Alexander Zorniger i juni til Bild.

Nu er det værd at overveje for Brøndby-træneren at give sin tidligere arbejdsgiver et kald.

Tag24.de skriver, at Dominik Kaiser vil væk fra RB Leipzig, da han er træt af den manglende spilletid. Midtbanespilleren har blot været på banen i tre Bundesliga-kampe i denne sæson, og i alle tre tilfælde har det været som indskifter sent i kampen. Det er ikke blevet til meget mere end godt 20 minutters spilletid i ligaen.

Historien melder ikke noget om, hvorvidt Brøndby vil gøre et aktivt forsøg på at hente Dominik Kasier i januars transfervindue, og umiddelbart er der spillere nok til den centrale midtbane i klubben. Tag24.de skriver, at Dynamo Dresden viser interesse for Kaiser. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.