AGF-træner håber Kim Aabech forlænger
Foto: Allan Baden - AGF
Superliga

AGF-træner håber Kim Aabech forlænger

AGF-træner Morten Wieghorst håber på, at klubben kan forlænge med Kim Aabech.

Kim Aabech har været en vigtig brik for AGF, efter holdet er kommet tilbage i Superligaen. Og Kim Aabech har heller ikke lagt skjul på, at han er glad for at være i klubben.

Men samtidig har han sammen med sin agent presset på for at forlænge kontrakten med AGF, som udløber til sommer. Det har dog ikke lykkedes, fordi AGF endnu ikke vil indlede kontraktforhandlinger. Noget som Kim Aabech offentligt har udtrykt utilfredshed med.

Nu fortæller AGF's træner Morten Wieghorst dog, at han meget gerne ser, at Kim Aabech forlænger med klubben. 

- Jeg vil gerne have, at Aabech bliver. Der er blevet lavet en aftale om, hvornår man sætter sig ned og snakker om kontrakten, siger Wieghorst til tv2oj.dk.

- Jeg forholder mig til, at Kim Aabech har været rigtig professionel, og han har været vigtig for os, scoret mål, bidraget med mange assists, og han er en god fyr at have i omklædningsrummet.

Kim Aabech har scoret fem mål og har fået spilletid i alle 15 kampe i årets Superliga.