AGF forhandler kun med Steffen Rasmussen
Illustration
Superliga

AGF forhandler kun med Steffen Rasmussen

AGF's sportschef Brian Steen Nielsen snakker kun om forlængelse med Steffen Rasmussen, mens han venter med at forhandle med resten af spillertruppen.

AGF er i nedrykningsfare, og derfor er uvisheden stor på flere fronter i Aarhus. 

Udsigten til mulig nedrykning betyder således, at klubbens sportschef Brian Steen Nielsen venter med at forhandle med flere af de spillere, der har kontraktudløb til sommer. Det er således kun målmanden Steffen Rasmussen, der er i dialog med AGF i øjeblikket. 

- Jeg snakker med Steffen Rasmussen, og ellers er der så mange ubekendte, at vi venter med at sætte os til bordet, til vi ved, hvad der sker, men jeg gør mig selvfølgelig overvejelser om både spiller og trænersituation. Alt andet ville være uforsvarligt, men der er også flere af spillerne, der skal gøre op med sig selv, hvad de vil. Petri Pasanen overvejer eksempelvis at vende hjem til Finland, siger Brian Steen Nielsen til BT.

Spillere som Anders Kure og Hjalte Bo Nørregaard er nogle af dem, der har kontraktudløb til sommer.