Video : Tipsbladet
Superliga

AaB besejrede uskarpe Lyngby

Der manglende i den grad skarphed hos Lyngby, som i stedet kunne se AaB have mere kynisme.

AaB har haft svært ved at lave mål i denne sæson, men i løbet af den første halve time scorede nordjyderne to gange mod Lyngby, som har ligaens dårligste defensiv. 

Det var også nemt for Pavol Safranko at score til 1-0 efter 22 minutters spil, da han steg til vejrs og headede Jakob Ahlmanns indlæg ind bag Mikkel Andersen. 

Efter en halv time var det Ahlmann selv, der kom på scoringstavlen ved hjælp af en Lyngby-fod. Venstrebacken sparkede mod mål fra kanten af feltet, og bolden blev rettet af, inden den snød Mikkel Andersen. 

Mens der stod AaB på første halvleg, stod der Lyngby på anden halvleg. David Nielsens tropper spillede sig frem til flere gode muligheder, men både Mayron George og David Boysen brændte store chancer. 

Den manglende skarphed kom til at koste for Lyngby, som fik sæsonens femte nederlag og tabte 3-1 på Aalborg Portland Park, for i overtiden fik Magnus Christensen endegyldigt lukket kampen efter oplæg af Jakub Sylvestr. I sidste minut blev AaB tildelt et straffespark, og det udnyttede Mayron George til at passere Jacob Rinne. 

AaB er med sin anden ligasejr oppe på syvendepladsen.