Svenske Källström stopper efter en lang og flot karriere
Foto: Getty Images
Skandinavien

Svenske Källström stopper efter en lang og flot karriere

En af Sveriges bedste spillere de sidste 20 år har valgt at indstille sin karriere.

Efter 131 landskampe og kontrakter i klubber som Rennes og Lyon har den svenske midtbanespiller Kim Källström i en alder af 35 år valgt at indstille sin aktive karirere.

Svenskeren har i 2017 været på kontrakt hos Djurgården, og midtbanespilleren har været populær både på og uden for banen. Han spillede 28 af 30 ligakampe, og da klubben annoncerede kontrakten med midtbanespillere, gik Djurgårdens website ned, fordi der var så mange inde og læse om midtbanespillerens retur.

Källström startede sin professionelle karriere i BK Häcken i 1999, skiftede i 2002 til Djurgården, hvor han hurtigt blev en kæmpe succes. Derefter videre til Rennes og Lyon. Sidstnævnte spillede han for fra 2006 til 2012. Frem til 2015 var han på kontrakt i Spartak Moskva, dog med en afstikker i 2014, hvor han blev udlejet til Arsenal. Det ophold blev ingen stor succes. Fra 2015 til 2017 var han på kontrakt i Grasshopper.

På et pressemøde fortalte Kim Källström årsagen til, at det er nu, han vælger at indstille fodboldkarrieren.

- Som I forstår har vi indkaldt til det her pressemøde, fordi jeg vil meddele, at jeg stopper min karriere som fodboldspiller. Det er selvfølgelig en stor beslutning - jeg har haft en lang og flot karriere.

- Jeg er utrolig glad og stolt. Jeg har oplevet enormt meget, og jeg sidder her som en taknemmelig mand. Jeg mener, det er et privilegium at kunne sidde her i dag og træffe denne belsutning, mere eller mindre fordi jeg føler, jeg er færdig. Jeg føler, jeg har gjort, hvad jeg kunne på en fodboldbane, lød det fra svenskeren.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.