Dagen efter fyring: David Nielsen klar på ny udfordring
.
Skandinavien

Dagen efter fyring: David Nielsen klar på ny udfordring

David Nielsen vil gerne tilbage til Danmark og arbejde som træner, men understreger, at han først og fremmest ser på projektets karakter.

David Nielsen blev tirsdag opsagt i sin stilling som cheftræner i Strømgodset. Den norske klub har fået en svær start på sæsonen i Tippeligaen med 12 point efter 10 kampe, og det har altså nu kostet den danske træner jobbet i norsk fodbold.

Dermed er David Nielsen nu arbejdsløs efter at have siddet i jobbet i et år, men han har ikke tænkt sig at fundere over tilværelsen ret længe. Han er allerede klar på en ny udfordring, og han kunne godt forestille sig at være træner i Danmark.

- For mig handler det ikke om hvor, men om, at projektet skal være rigtigt for mig. Nu har jeg arbejdet i udlandet, men at arbejde på sit eget sprog er selvfølgelig altid at foretrække. Det vigtigste er, at jeg er omhyggelig med at vælge det bedste ud fra de muligheder, jeg har«, siger David Nielsen til BT og fortsætter:

- Jeg er motiveret til allerede at tage et nyt job i dag, hvis det rigtige kommer. Så enkelt er det.

David Nielsen har udover stillingen i Strømgodset også erfaring fra et trænerjob i Nest-Sotra i den norske 1. division.