Pogba: Min værdi er nul kroner
Foto: Maurizio Brambatti/Polfoto
Serie A

Pogba: Min værdi er nul kroner

Den franske midtbanespiller Paul Pogba mener selv, at han har en værdi på nul kroner, fordi han endnu ikke har bevist, at han er en mester.

Fransk fodbolds største talent deler ikke de fleste andres mening. Juventus-stjernen Paul Pogba har leveret fantastisk de sidste par sæsoner, og midtbanespilleren er allerede nu regnet som en af de bedste midtbanespillere i verden. Men står det til franskmanden selv, så har han ingen værdi, ligesom han fortsat mangler at bevise sig.

Midtbanespilleren kom fra Manchester United og er blevet en af Juventus' vigtigste spillere. Pogbas agent har fortalt, hvordan han mener, at franskmanden har en værdi på omkring 750 millioner kroner, men den mening deles ikke af hovedpersonen selv.

- Jeg har en værdi på nul kroner. Jeg er intet værd, med mindre jeg arbejdet hårdt hver eneste kamp, sagde Paul Pogba efter søndagens Juventus-sejr på 4-0 over Verona.

- Jeg skal gøre mere, for jeg vil være en mester som Andrea, Gigi og Chiellini (Andrea Pirlo, Gianluigi Buffon og Giorgio Chiellini, red.). Jeg vil være en af de bedste spillere i verden, og jeg er nødt til at arbejde hårdt mod det mål.

- Jeg håber, jeg kan vinde Ballon d'Or en dag, men jeg skal arbejde knaldhårdt for at nå frem til det mål, siger Paul Pogba.

Den 21-årige midtbanespiller kom selv på tavlen i Juventus' 4-0-sejr, ligesom han stod for en assist.