Ny træner hylder indkøb i AC Milan
Serie A

Ny træner hylder indkøb i AC Milan

Sinisa Mihajlovic glæder sig til at komme i gang i AC Milan, hvor han glæder sig over store signinger.

AC Milan havde en rigtig skidt sæson i Serie A senest. Her var man langt fra europæisk fodbold og hæder, der tidligere har været vigtige ingredienser i klubben. Samtidig var forholdet mellem spillere og træner Filippo Inzaghi meldt på frysepunktet, og den tidligere topspiller blev da også fyret efter sæsonen. 

Her tog serbiske Sinisa Mihajlovic over i den italienske klub. Her har man tydeligvis ikke skræmt de store spillere væk trods en skidt sæson, hvor klubben denne sommer har sikret store navne.

Spillere som Carlos Bacca og Luiz Adriano er nye skud på stammen, og det er et faktum, der skaber glæde på San Siro: 

- Det er virkelig nogle topspillere, vi får til for tiden. Der findes ikke noget mere ambitiøst projekt indenfor fodbold end AC Milan i Italien. Det er em stor ære at være her, og min første tid her er meget speciel. Vi skal gå efter at vinde kampe på samlebånd, og vi skal blive ved med at knokle for tingene, siger Sinisa Mihajlovic på et pressemøde.

AC Milan sluttede midt i Serie A på en tiendeplads i den forgangne sæson. Her hentede man 52 points i 38 kampe, men sluttede flot af med sejre i tre af de sidste fire spillerunder.