Juventus har taget hul på kontraktforhandlinger med Pogba
Illustration
Serie A

Juventus har taget hul på kontraktforhandlinger med Pogba

Juventus og Paul Pogba har taget hul på forhandlinger om en ny kontrakt til det franske stortalent.

Paul Pogba var et af de varmeste navne på rygtebørsen i løbet af sommerens transfervindue. 

Flere store klubber var angiveligt interesserede i det franske stortalent, og her blev både Paris Saint-Germain, Real Madrid, Manchester City og Manchester United nævnt som mulige destinationer. Og de forlydender tog kun til i styrke efter Antonio Conte valgte at forlade Juventus og blev i stedet erstattet af Maximiliano Allegri. 

Juventus lykkedes dog med at holde på Pogba, og nu kan de måske få endnu nemmere ved det i fremtiden. Pogba har nemlig afsløret, at han har taget plads ved forhandlingsbordet, hvor der forhandles om en forlængelse af kontrakten. 

- Vi er  forhandlinger vedrørende en forlængelse af kontrakten med Juventus, siger Paul Pogba til TF1. 

- Jeg skal snart have et nyt møde med ledelsen omkring det, siger Pogba. 

Franskmandens kontrakt udløber i 2016, og Juventus vil angiveligt forsøge at få den forlænget til 2019.