AC Milan: Intet Liverpool-bud på Balotelli
Illustration
Serie A

AC Milan: Intet Liverpool-bud på Balotelli

AC Milans direktør Adriano Galliani har ikke modtaget et bud på Mario Balotelli fra Liverpool. Men han afslører, at det stadig kan komme.

Liverpool har i store dele af sommerens transfervindue været sat i forbindelse med AC Milans angriber, Mario Balotelli, efter de solgte Luis Suarez til FC Barcelona. 

Her har det tidligere været fremme, at Liverpool skulle have sendt et bud på 150 millioner kroner afsted for den italienske landsholdsangriber, men nu afviser AC Milans direktør, Adriano Galliani, at det skulle have været tilfældet.  

- I øjeblikket har vi endnu ikke modtaget et bud på Balotelli fra Liverpool, siger Galliani til Ansa, inden han i samme åndedrag afslørede, at det stadig kan nå at komme. 

- Vinduet lukker først d. 1. september, så vi må vente og se, hvad der sker, lyder det fra direktøren.