Superliga

Stephan Andersen afhørt af politiet

Brøndby bekræfter, at målmand Stephan Andersen i dag er blevet afhørt hos politiet. Andersen deltog ikke i dagens træning, da han var til samtale med politiet angående en politisag lige efter nytår.

Tipsbladet.dk erfarer, at Stephan Andersen missede dagens træning i Brøndby, da han var til afhøring hos politiet vedrørende en sag lige efter nytår. Brøndbys pressechef, Steen Laursen, bekræfter overfor tipsbladet.dk historien.

- Stephan har været til samtale med politiet her til morgen angående en sag lige efter nytår. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke kommentere sagen yderligere, siger Laursen til tipsbladet.dk.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Stephan Andersen selv, ligesom hans agent Karsten Aabrink ikke kan kommentere sagen.

Tipsbladet.dk følger sagen.