Superliga

Lindegaard: OB's talentarbejde begravet

Anders Lindegaard står foran en norsk pokalfinale, men for ham vil tiden i OB altid være større. Der går dog ikke en dag, hvor han ikke ærgrer sig over, han måtte forlade klubben

Søndag spilles årets største fodboldkamp i Norge, og den er Anders Lindegaard en del af. Han står på mål for Aalesund, som møder Molde i den norske pokalfinale, og kampen er kulminationen på Lindegaards norske ophold, som startede, da Lindegaard forlod OB efter Roy Carrolls ankomst. Det er en stor kamp, som Lindegaard glæder sig til - men han ville hellere have stået på mål i OB.

- Jeg vil
altid være mere stolt over at have spillet for OB end at skulle
spille den her pokalfinale eller hvilken som helst anden kamp. Når
det så er sagt, er det objektivt set, den største kamp jeg skal
spille i min karriere. Subjektivt er der intet, der kommer i nærheden
af OB, siger Anders Lindegaard til tipsbladet.dk.

Umiddelbart skulle man mene, at en pokalfinale ville være et plaster på såret, når man følte sig tvunget til at forlade hjerteklubben, men det er ikke helt sådan, Lindegaard ser på det.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at der
ikke går en dag, uden at jeg tænker på OB og det ærgrer mig
grusomt. Pokalfinalen er en ringe trøst. Der er ikke noget, der kan rette op
på det. Men livet går videre, siger Lindegaard.

Læs også: Lindegaard sender Aalesund i cup-finale:

Opholdet er Lindegaards tredje i en anden klub end OB efter tidligere lejeophold i Kolding og netop Aalesund, men denne gang er skiftet permanent. Lindegaard regner da også med, at OB nu er et overstået kapitel.

- OB og jeg fungerer ikke sammen. Jeg har
været en helt anden fodboldspiller, når jeg har spillet i Kolding
eller Aalesund. Jeg tror, det har noget at gøre med en mental barriere eller den rolle man har haft i klubben, siden man var helt ung.

- Det er enormt ærgerligt, og samtidig er det også ærgerligt
for OB, for et eller andet sted ligner det begravelsen
af talentarbejdet i OB. Der er ikke nogen unge spillere, der er af
OB's egen avl. De spiller jo ikke, og de har ikke spillet på noget
tidspunkt. Så det er ærgrer mig personligt, men også som OB-fan, siger Lindegaard.

Læs også: Lindegaard: En mareridtsagtig situation: