Wenger: Neville betaler prisen for manglende erfaring
Foto: Manu Fernandez/Polfoto
La Liga

Wenger: Neville betaler prisen for manglende erfaring

Gary Neville er i store problemer i Valencia, og det skyldes ifølge manager-kollega Arsene Wenger manglende erfaring.

Valencia havde store håb forud for sæsonen. En elendig start fik dog træner Nuno Espirito Santo til at gå, og i stedet præsenterede klubben Manchester United-ikonet Gary Neville. Meget bedre er det dog ikke gået under Neville. Han har ikke vundet en eneste gang i otte Liga BBVA-forsøg, og senest blev holdt gjort til grin med 7-0 nederlag i Copa del Rey til FC Barcalona. 

De svigtende resultater øger presset på 40-årige Neville, der betaler prisen for manglende erfaring. Det mener i hvert fald Arsenal-manager Arsene Wenger: 

- Ofte er det spillerens egen fortid, der får ham til en storklub som træner tidligt. Du samler et par år, men starter jo ikke i Fleetwood Town. At starte i en lille klub kan dog være en fordel, fordi du lærer dit job. Erfaring spiller en stor rolle, når dit hold ikke starter godt. Starter du stort har du ingen troværdighed eller historie fra tidligere, fordi du ikke før har vist, at du kan vende det, siger Wenger ifølge Goal.com og fortsætter: 

- Det bliver derfor altid sværere, når du får en dårlig start. Nogle hold er dog så gode, at de selv finder vejen. Jeg tror på, at Valencia nok skal komme ud af det, vurderer Wenger. 

Hvor stort presset er på Gary Neville vides ikke, men Valencia-træneren ventes ikke at få frit spil i resten af sæsonen, hvis nedturen fortsætter.