Valencia tabte terræn i Primera-toppen med nederlag
Illustration
La Liga

Valencia tabte terræn i Primera-toppen med nederlag

Valencia måtte lægge ryg til et 1-2-nederlag mod Levante. Dermed taber holdet et vigtigt skridt i toppen af rækken.

Valencia har leveret gode præstationer i denne sæsons Primera Division, men søndag aften snublede holdet dog, da det skulle forsøge at holde trit med de øvrige hold i toppen i Spanien.

Levante vandt nemlig de to holds opgør med 2-1, og dermed hopper holdet op på en 13. plads efter at have ligget under nedrykningsstregen. Valencia derimod misser muligheden for at tage tredjepladsen, mens de nu må stille sig tilfreds med fjerdepladsen efter Real Madrid, Barcelona og Atletico Madrid.

Victor Casadesus stod for det første mål efter en times spil, mens Daniel Parejo udlignede et kvarter senere. Til slut kunne Jose Luis Morales dog sætte det afgørende 2-1-mål i kassen.