La Liga

Thiago Silva i Barca-kontakt

AC Milan-forsvareren afslører over for brasiliansk tv, at han har været i snak med FC Barcelona. En eventuel aftale om et klubskifte er nu op til Milan, siger han.

26-årige Thiago Silva spillede en hovedrolle, da Milan sikrede sit første italienske mesterskab i syv år. Sammen med gamle Alessandro Nesta udgjorde han ligaens bedste forsvar, og mange regner netop nu brasilianeren for en af Europas bedste midterforsvarere.

Men nu afslører Thiago Silva i tv-programmet

Zico na area

TV Esporte Interactivo

, at han har været i snak med FC Barcelona. Og dermed er der pludselig åbnet op for, at en af Milans vigtigste spillere kan være på vej til de nybagte Champions League-vindere.

- Jeg har talt med Barcelona. Nu er det op til spaniernes ledelse at snakke med Milan, eftersom jeg for nylig har forlænget min kontrakt med klubben til 2016, siger Thiago Silva, der desuden udtrykker beundring for Barcelonas sindrige pasningsspil

Milan har for nylig skrevet kontrakt med Philippe Mexes, der dog er tiltænkt en rolle som Alessandro Nesta-backup.