Real-legende vil til MLS
Foto: Polfoto
La Liga

Real-legende vil til MLS

Den 33-årige Real Madrid-legende Iker Casillas vil gerne prøve kræfterne af i USA og MLS.

Iker Casillas er endelig tilbage som fast målmand i barndomsklubben Real Madrid, hvor han har stået på mål i hele sin karriere. Dog bliver der ofte spekuleret i hans fremtid som første keeper for kongeklubben. 

David de Gea, som til daglig slår folderne ud i Manchester United, bliver nemlig dag efter dag rygtet til Madrid-klubben, som ellers er lokalrivaler til den unge keepers barndomsklub, Atletico Madrid. 

Nu indrømmer den spanske keeper dog at han selv gerne vil prøve kræfter med en anden liga i fremtiden. 

- Jeg har intet problem med at indrømme, at jeg gerne vil USA og spille, siger han til Wall Street Journal. 

Casillas er før blevet rygtet til den amerikanske MLS.