Officielt: Real Madrid henter wing
La Liga

Officielt: Real Madrid henter wing

Lucas Vazquez skifter til Real Madrid efter en god sæson hos Espanyol, hvor en femårig aftale er på plads.

Real Madrid har været tvunget ud i kamp for at holde på de store profiler denne sommer. Den anden vej har der dog været stille indtil nu, men nu kan den spanske storklub præsentere en ny signing. Der er tale om den 24-årige wing Lucas Vazquez, der ikke er noget nyt navn i den spanske hovedstad. 

Vazquez har nemlig optrådt for Real Madrid som ungdomsspiller, inden turen gik helt op til de store stjerner. Her formåede han dog ikke for alvor at bryde igennem, og blev i stedet solgt til Espanyol. Her havde Real Madrid dog luret, at et comeback kunne være i vente, og sikrede en option på tilbagekøb efter et år. 

I Espanyol har Lucas Vazquez da også strålet som en af de største profiler, og af samme grund slår man nu til i Real Madrid. Her kan man torsdag melde, at den 24-årige spanier er sikret på en femårig aftale: 

- Vi kan bekræfte, at vi har sikret os rettighederne til Lucas Vazquez som led i den aftale, vi i forvejen havde med Espanyol. Han skifter tilbage til Real Madrid, hvor han får en femårig kontrakt, skriver klubben i en pressemeddelelse. 

Real Madrid ventes blot at skulle give en million euro som følge af aftalen. Dog har det ligeledes været fremme, at Espanyol ejer 25% af rettighederne til spilleren. 

I den modsatte retning kæmper Real Madrid for at holde på Sergio Ramos, der på daglig basis rygtes til Manchester United. Også Iker Casillas er blandt de spillere, man kan miste denne sommer.