Mulig revolution på vej i Spanien: Facebook vil købe tv-rettigheder
Foto: Getty Images
La Liga

Mulig revolution på vej i Spanien: Facebook vil købe tv-rettigheder

Kampe med hold som Barcelona, Real Madrid og Atletico Madrid kan muligvis være noget, som man kan se på Facebook og Amazon i fremtiden, skriver spansk sportsavis.

TV-rettigheder har masser af værdi for de tv-stationer, som sidder på dem i en tid, hvor mange fravælger flow-tv. Her er det dog noget andet, når det handler om fodbold, da der selvsagt ikke er helt det samme, at se en kamp, som forlængst er slut.

Men nu ser det ud til, at det ikke længere nødvendigvis kun er de klassiske tv-giganter, som kommer til at kunne byde ind på rettighederne til at sende kampe. Nu ser det nemlig også ud til, at både Facebook og Amazon er på vej ind på markedet.

Det skriver den spanske sportsavis SPORT, som kan fortælle om, at de to multinationale selskaber ser ud til at være klar til at komme ind i den næste budkrig, som handler om sæsonerne fra 2019/22 til 2022/23.

Det vil unægteligt være en gennemgående revolution på mediemarkedet, hvis det bliver de to, som kommer til at sidde på rettighederne fremfor de traditionelle selskaber, som normalt har været forest i ræset.

Liga-præsident Javier Tebas har i den forbindelse udtalt, at de er klar til at høre på bud fra alle sider, og han regner selv med, at den næste tv-aftale kommer til at blive over 17 milliarder kroner værd, som er mere end fem milliarder mere end den nuværende. Her regner man med at lidt over halvdelen af pengene skal komme fra rettigheder til spanske tv-stationer.

Det er klart, at Amazon og Facebook har de økonomiske muskler til at være med og muligvis også tryne modstanderne, hvis de ønsker det.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.