Video : Tipsbladet
La Liga

Johan Cruyff får statue ved Nou Camp

Barcelona vil ære deres tidligere spiller og træner Johan Cruyff med en statue ved klubbens stadion.

Foruden en statue ved Nou Camp, så vil Barcelona også opkalde B-holdets nye stadion efter den tidligere hollandske landsholdsspiller.

Johan Cruyff var med til at vinde ikke mindre end 13 trofæer for Barcelona både som spiller og som træner, og nyheden om opførslen af en statue af ham kommer på årsdagen efter hans død.

I forlængelse af nyheden oplyste Johan Cruyffs søn, den tidligere Manchester United spiller Jordi Cruyff, at familien vil donere en trøje med nummer 9, som Johan Cruyff spille i, til Barcelonas museum, ligesom de også vil donere hans Ballon d'Or trofæ fra 1974.

- Det vil betyde, at min far altid vil blive husket i den klub, som han elskede, siger Jordi Cruyff.

Barcelona har også ønsket bystyret om, at opkalde en gade eller en plads efter deres legende i forbindelse med deres planlagte renovering foran Nou Camp, som forventes at begynde i 2018.

- Det er en ære for mig at kunne sige, at det stadion, som vi er ved at bygge ved vore træningsanlæg ikke længere skal hedde Miniestadi, men fremover i stedet vil går under navnet Johan Cruyff stadion. , siger klubben præsident, Josep Maria Bartomeu.