Barcelona tæt på ny sportsdirektør
Foto: Polfoto
La Liga

Barcelona tæt på ny sportsdirektør

Jose Mari Bakero forventes snarest at blive præsenteret som ny sportsdirektør i Barcelona.

Barcelona fyrede sportsdirektør Andoni Zubizarreta lige efter nytår, og nu nærmer den catalanske klub sig en afløser på posten. AS skriver nemlig, at Jose Mari Bakero forventes at blive præsenteret som sportsdirektør i Primera Division-klubben.

Bakero har selv en glorværdig fortid på Barcelona-mandskabet, hvor han var anfører under Johan Cruyff, mens de fleste danskere nok kender ham fra den famøse tackling på Peter Schmeichel under en VM-kvalifikationskamp i 1993, så Fernando Hierro uhindret kunne heade vindermålet ind.

Parterne har ifølge det spanske medie forhandlet i et par dage, og klubben forventer at kunne præsentere Bakero inden for få dage.

Klubpræsident Josep Maria Bartomeu har udtalt, at der efter sæsonen skal være valg i storklubben, og det kan gøre Bakeros tid som sportsdirektør meget kort, da den nyvalgte præsident selvfølgelig selv skal sætte sit hold.