West Ham tæt på fransk landsholdsspiller
Illustration: Polfoto
Premier League

West Ham tæt på fransk landsholdsspiller

Ligesom så mange andre klubber lader West Ham op til den kommende sæson med indkøb af nye spillere. West Ham ser dog ud til at tage den store pengepung frem.

West Hams dyreste indkøb nogensinde er Andy Carrol - præcis ligesom, at det er Liverpools. Forskellen er dog at West Ham kun betalte 150 mio. kr. for englænderen, mens Liverpool slap 350 mio. kr. 

Nu skal West Ham igen op med den store pengepung, da London-klubben har udset sig den franske landsholdsspiller Dmitri Payet, som klubbens nye stjerne. 

Det melder adskilligere franske og engelske medier søndag. 

Marseilles offensive es er dog ingen billig herre, og franskmændende kræver derfor hele 140 millioner kroner for den tidligere Saint-Etienne- og Lille-spiller.

Payet var den spiller, der i sidste sæson bidragede med flest assist i Ligue 1. Hele 16 mål lagde han op til, mens han måtte nøjes med at score syv selv. 

Tidligere har L'Equipe også meldt om interesse fra blandt andet Everton, men nu ser det ud til at Payet ender på det Olympiske Stadion i London i stedet. Payet skulle være tæt på at underskrive en kontrakt der binder den 28-årige i klubben i fire år på en kontrakt, der sikrer Payet 750.000 kr. pr. uge

Allerede nu har Marseille skibbet store profiler fra den seneste sæson ud, heriblandt Andre Ayew og Andre-Pierre Gignac.