Van Gaal: Skal dominere mere
Illustration
Premier League

Van Gaal: Skal dominere mere

Louis van Gaal ser gode takter på udebane, men kræver fuld dominans på Old Trafford.

Efter en skidt start har Manchester United fundet formen i Premier League. Klubben er at finde på tredjepladsen i Premier League med 32 points, men tabte senest points, da Aston Villa i undertal sikrede 1-1. 

Udebanestatistikken er dog fornuftig, understreger United-manager Louis van Gaal. Hollænderen ser dog gerne sit hold dominere mere på hjemmebane: 

- Min statistik på udebane er ikke så dårlig. Når vi spiller ude er hjemmeholdene ofte mere åbne med mod på at angribe. Det er noget andet, når de gæster Old Trafford. Dette er grunden til, at vi skal bygge et system op, hvor vi kan dominere. Jeg siger gang på gang, at vi dominere kampe i 45 til 60 minutter, men vi skal dominere i 90 minutter, siger Louis van Gaal på et pressemøde forud for mødet med Newcastle på Boxing Day. 

Manchester United har vundet ni af holdets 17 kampe i denne sæson. Fem opgør er endt uden vinder, mens holdet tre gange har forladt banen uden point.