Southampton og Atletico-trick: Glem det
Premier League

Southampton og Atletico-trick: Glem det

Atletico Madrid prøver på at sælge Toby Alderweireld til Tottenham, men det kan man godt glemme alt om ifølge Southampton, der føler sig snydt.

Southampton måtte denne sommer vinke farvel til en stor profil, da man sendte Nathaniel Clyne til Liverpool. Nu forsøger klubben så at hente Toby Alderweireld tilbage fra Atletico Madrid, hvor man forud for den nye sæson har sikret option på frikøb - Denne på ni millioner euro. 

Dette har man dog ikke tænkt sig at gå med til i den spanske klub. Her har man sikret sig muligheden for at annullere klausulen for kun to millioner euro, og denne vil klubben bruge. Her har man nemlig modtaget et bud fra Tottenham på 16 millioner euro. 

Dette skaber dog vrede i Southampton, hvor manager Ronald Koeman advarer Atletico:

- Hvad der har stået i pressen, er korrekt. Vi har lavet en option på at kunne købe Toby fri, og nu prøver Atletico åbenbart på at betale denne tilbage. Efter hvad vi har aftalt, er dette dog alt for sent. Jeg ved ikke, hvad der sker omkring interessen med Tottenham. Vores sportsdirektør Lee Reed er ved at tage sig af det i øjeblikket, siger Ronald Koeman ifølge Goal.com og fortsætter: 
 
- Selvfølgelig vil vi gerne have Toby tilbage. Spilleren fortalte os det samme, inden han forlod os denne sommer. Jeg har kort talt med ham i telefonen omkring det, men det holder vi privat. Han var glad i Southampton, og planen var, at han skulle blive. Det vidste Tottenham godt, men hvad der nu sker, ved jeg ikke helt. Vi er ved at løse det lige nu, udtaler manageren.
 
Toby Alderweireld er ikke et tema i Atletico i den kommende sæson, selvom klubben har sat et højt prisskilt på forsvarsspilleren. Dette er sat til i omegnen af 100 millioner danske kroner.