Southampton lurer på tidligere Liverpool-profil
Illustration
Premier League

Southampton lurer på tidligere Liverpool-profil

Southamptons manager Ronald Koeman håber at kunne lokke Dirk Kuyt tilbage til Premier League, hvor han forlod Liverpool i 2012 til fordel for Fenerbahce.

Dirk Kuyt var en vellidt skikkelse, da han tilbage i 2012 forlod Liverpool efter seks år i klubben. Destinationen var tyrkiske Fenerbahce for Kuyt, men allerede dengang forsøgte Ronald Koeman, der var træner i Feyenoord, at hente Kuyt, og nu er den hollandske træner angiveligt på jagt efter Dirk Kuyt igen.

Koeman er op til denne sæson blevet ansat som manager i Southampton, hvor han har leveret gode resultater indtil videre. Senest blev det til en 8-0-sejr over Sunderland i Premier League, men de gode præstationer får ikke Koeman til at hvile på laurbærrene. Hollænderen er i gang med forberede vinterens transfervindue, og det kan betyde et gensyn med Dirk Kuyt i Premier League. Det skriver The Mirror.

Koeman er på udkig efter et alternativ til angrebet, hvor Graziano Pelle har imponeret stort efter sit skifte fra Feyenoord i sommer. Men Shane Long har ikke haft megen held med sit spil indtil videre i denne sæson, og Jay Rodriguez, der har været ude med en alvorlig knæskade i snart et halvt år, er stadig et par måneder fra at være tilbage i træning.

Kuyt ville kunne erhverves ganske gratis til sommer, da hans kontrakt med Fenerbahce på det tidspunkt udløber, og det betyder sikkert også, at klubben kan overtales til at slippe Kuyt til vinter for et symbolsk beløb i transfersum.