Özil roser Welbeck
Illustration
Premier League

Özil roser Welbeck

Danny Welbeck modtager roser fra Mesut Özil efter sin scoring mod Aston Villa i weekenden.

Arsenal fik for alvor hul på bylden, da London-klubben i weekenden slog Aston Villa med 3-0. Ikke nok med, at sejren rykkede Arsenal op på fjerdepladsen i Premier League, så fik både udskældte Mesut Özil og Danny Welbeck scoret. 

Selvom Welbeck ikke har banket kasser ind på stribe for den røde London-klub siden skiftet fra Manchester United, så har Özil alligevel kun roser til overs for den nye holdkammerat. 

- Når man analyserer Welbecks spil, så vil man se, at han foretager mange løb og ved, hvor han skal være. Vi er glade for at have en angriber, som ham. Han gøre spillet meget mere simpelt for os med sine løb og fart, udtaler Mesut Özil til klubbens hjemmeside.

- I lørdagens kamp mod Aston Villa viste han endnu engang, at han er meget farlig foran målet. Personligt er jeg meget glad på hans vegne, for han har brændt et par chancer i de sidste par kampe, fortæller Özil.

Næste opgave for Arsenal i Premier League er på lørdag, hvor der er dømt lokalderby, når Tottenham og Christian Eriksen kommer på besøg.