Jack Butland ivrig efter at overtage Joe Harts landsholdsplads
Foto: Matt Dunham/Polfoto
Premier League

Jack Butland ivrig efter at overtage Joe Harts landsholdsplads

Det engelske landshold har i Joe Hart en dygtig keeper, men bag ham står en ivrig Jack Butland, der gerne vil overtage hans plads.

Jack Butland har i mange sæsoner været udset som fremtiden på målmandsposten hos det engelske landshold. Både af klubber og medier har han været spået en stor fremtid, og skiftede for et par sæsoner siden Birmingham ud med Stoke City, trods interesse fra andre storklubber. 

I denne sæson har han endegyldigt overtaget buret i Stoke som førstevalg, og det er også noget der har fået ham til at spejde efter en plads på landsholdet. 

- Jeg er enormt passioneret omkring at repræsentere mit land. Jeg er så heldig, at jeg har spillet for alle årgangene, men jeg er ikke ung nok til at spille for dem mere. Jeg bliver nødt til at prøve, at komme med A-holdet, siger han til tv-programmet, Soccer Saturday. 

Men for at komme det, skal han forbi hans tidligere holdkammerat Joe Hart. En spiller der de seneste mange år har siddet solidt på pladsen som Englands nummer ét, og en spiller som er et forbillede for Butland selv. 

- Jeg kommer ud af det med Joe Hart rigtig godt. Han kom til Birmingham på lån, da jeg var der, og at se ham arbejde dag ud, dag ind var fantastisk, siger han og fortsætter:

- Som jeg er kommet længere frem, har jeg prøvet at efterligne ham. At have ham på landsholdet er rigtig godt. Jeg vil prøve at lave flere redninger end ham, og han vil det samme mod mig. Det er en god kamp, og noget der gør os begge bedre. Jeg har lært meget fra ham, men jeg vil selvfølgelg forbi ham, og overtage hans nummer 1-trøje. 

Stoke er ubesejret i de seneste seks kamp. De sidste tre kampe, kan denne skyld blandt andet skydes på Butland, der har holdt buret rent. Lørdag skal han forsøge at gøre det fire rene bure i træk, når Stoke møder Sunderland.