- Ingen interesse i CL-låste spillere
Normalt er fodbold-trænere meget tilbageholdene med at kommentere på de rygter, som opstår i medierne. Men det lader ikke til at Chelsea manager Andre Villas-Boas har taget den berøringsangt til sig. Gennem hele sæsonen, og især som januar-transfervinduet nærmede sig, har Villas-Boas været ude at be- eller afkræfte de verserende rygter omkring fremtidige Chelsea-spillere.
Denne week-end er London-klubben blevet kædet sammen Shakhtar Donetsks brasilianer William, men Villas-Boas afviser at være ude efter den lille teknikker, idet han er Champions League-låst og dermed kun ville kunne optræde i de engelske turneringer.
- Wiliam er en interessant spiller, men han er Champions League-låst og jeg mener ikke, at vi skal kigge gå efter spillere, som ikke kan spille i alle turneringer, siger Villas-Boas og insinuerer dermed samtidig, at klubben heller ikke vil forsøge sig med et bud på franske Lilles belgiske stortalent, Eden Hazard, som ligeledes er Champions League-låst.
- Hvis en godt mulighed opstår, vil vi studere det nærmere, men for øjeblikket er vi meget tilfredse (med truppen, red.).
Samtidig understreger portugiseren, at Michael Essien efterhånden nærmer sig start-opstillingen. Ghaneserens tilbagevenden er i Villas-Boas' øjne lige så godt som et dyrt ny-indkøb.