Eriksen: Det var et af mine vigtigste mål
Foto: Clive Rose/GettyImages
Premier League

Eriksen: Det var et af mine vigtigste mål

Den danske landsholdsspiller scorede kampens enlige mål mod Crystal Palace onsdag aften.

Tottenham var pisket til sejr, hvis de skulle holde liv i mesterskabsdrømmen da de onsdag aften stod over for Crystal Palace. Christian Eriksen scorede kampens enlige mål, da han efter 78. minutters spil gjorde det til kampens resultat 1-0.

Det lignede længe en 0-0 kamp og derfor var kreatøren også glad for sit mål.

- Det var et af mine vigtigste mål. Det betyder meget, sagde han til Sky Sports efter kampen.

Crystal Palace har haft en god April måned, hvor de både har fået en sejr over Chelsea, Arsenal og Livepool, og det var også et veloplagt mandskab, som tog imod Tottenham, mener Christian Eriksen.

- Vi havde det svært i nogle perioder af kampen og skabte ikke mange store chancer, men heldigvis scorede vi på en halv chance.

Angrebskollegaern Harry Kane, som lagde op til målet, hylder på Twitter sin danske kollega.

- Nogle gange skal man bare finde en måde at vinde på. Stort øjeblik fra tryllekunstneren.

Også Tottenham-manager Mauricio Pochettino hyldede sin danske troldmand på Twitter efter kampen.

- Det var et pragtfuldt mål. "Golazo", som vi kalder det i Spanien. Jeg synes, jeg havde ret til at løbe ned ad linjen for at fejre det, siger Pochettino.

Med sejren holder Tottenham fast i andenpladsen efter Chelsea. Fire point adskilder de to hold med fem kampe igen.

Du kan se Christian Eriksens afgørende scoring i videoen ovenfor.