Video : Tipsbladet
Premier League

Én halvleg var nok: Ferguson ville ikke have Ribery

Sir Alex Ferguson ville ikke have Franck Ribery til Manchester United efter at have set ham spille i 45 minutter.

Alastair Campbell er en tæt ven af den tidligere Manchester United-manager, Sir Alex Ferguson, og han har i den seneste tid udgivet nogle anekdoter fra sin tidligere karriere.

Senest har han løftet sløret for, at Ferguson afviste at hente Frank Ribery efter at have set ham spille i én halvleg for Marseille tilbage i 2006.

Ferguson og Campbell var til stede for at se Marseille spille mod Bolton i UEFA Cuppen i februar 2006, og her overvågede Manchester United-manageren den franske kantspiller, som han dog ikke fandt god nok.

- Alex så Frank Ribery, Marseille-kantspilleren, men besluttede i pausen, at han ikke var god nok til United, skrev Campbell ifølge Goal.

Ribery blev i Marseille indtil 2007, før han skiftede til Bundesliga-giganterne, Bayern München, hvor han har haft stor succes sidenhen.