Video : Tipsbladet
Premier League

Drama i PL-bunden: Får fratrukket fire point

Nottingham Forest er nu under stregen.

Der er ligeså meget spænding i bunden af Premier League, som der er i toppen af rækken. Nederst er danskerklubben Brentford indblandet i overlevelsesræset, og det har nu fået sig et ekstra krydderi.

Nottingham Forest står nu til, at få fire minuspoint i bundkampen som følge af overtrædelse af de økonomiske regler i England. Det har det engelske fodboldforbund meldt ud.

En række medier herunder The Guardian forventer, at Nottingham Forest vil appellere den afgørelse, som er kommet.

De fire minuspoint betyder, at Nottingham ryger under nedrykningsstregen med ét point op til den rigtige side. I stedet kommer Luton i sikkerhed.

Selv har Nottingham erkendt deres overtrædelse, men de har ifølge førnævnte medie i deres forsvar peget på salget af Brennan Johnson som en formildende omstændighed. Inden grænsedatoen 30. juni havde de fået et tilbud fra Brentford på spilleren på 260 millioner kroner, som han ikke blev solgt for.

I stedet ventede de til efter datoen med at sælge ham til Tottenham for 415 millioner kroner, skriver førnævnte medie. Det uafhængige panel har dog ikke accepteret dette i deres endelig afgørelse.

Det er sådan, at Premier League-klubberne højest på have et samlet underskud på 915 millioner kroner over tre år.