De nominerede til årets spiller i Premier League er fundet
Foto: Kirsty Wigglesworth/Polfoto
Premier League

De nominerede til årets spiller i Premier League er fundet

To fra Chelsea, èn fra Tottenham, Arsenal, Manchester United og Liverpool er nomineret til årets spiller - kun én af dem er englænder.

Spillernes valg af Årets Spiller i Premier League nærmer sig i takt med at sæsonen er ved at gå på hæld i England. Derfor er det også blevet tid til at nominere spillere til prisen. Flere af dem giver sig selv, men der er også nogle spillere, som er undladt på listen af nominerede, som måske kunne give anledning til undren.

Men hvis vi skal tage listen over de nominerede først, så lyder den som følger:

Eden Hazard - Chelsea
Diego Costa - Chelsea
Harry Kane - Tottenham Hotspur
Alexis Sanchez - Arsenal
David de Gea - Manchester United
Philippe Coutinho - Liverpool
Altså er det spillere som i den grad repræsenterer topklubberne, men en af de spillere, som i store dele af sæsonen har været helt forrygende er Sergio Agüero og Cecs Fabregas ikke nomineret til prisen som Årets Spiller i Premier League.

For Agüero har de 19 mål, som han indtil videre har scoret altså ikke været nok samtidig med, at Cecs Fabregas' præstationer på midtbanen for Chelsea, som tydeligt har været medvirkende til deres flotte sæson og indtil videre direkte vej mod et mesterskab, altså ikke været nok.

De to seneste år er prisen som årets spiller gået til spillere, som stort set lige efter har skiftet de britiske græsbaner ud med spanske. Det drejer sig om Luis Suarez og Gareth Bale, som bekendt skiftede til henholdsvis Barcelona og Real Madrid for anseelige millionbeløb. Robin van Persie tog den for tre år siden, og er stadig i Manchester United.