De Gea overvejede United-exit
Illustration
Premier League

De Gea overvejede United-exit

David de Gea indrømmer, at han overvejede et skifte efter en svær start hos Manchester United.

Den spanske målmand David de Gea er for alvor ved at være tilbage på sit højeste niveau, hvilket han beviste så sent som i søndags, hvor han tog et staffespark og leverede flere kampafgørende redninger i Manchester Uniteds 2-1-sejr over Everton.

Men tilværelsen i den engelske storklub har lagt fra været lige behagelig hele tiden, indrømmer den tidligere Atletico Madrid-keeper. I starten var han således udsat for hård kritik efter en række usikre præstationer, og på daværende tidspunk var de Gea ikke sikker på, at karrieren skulle fortsætte på Old Trafford.

- Nogle gange (tænkte jeg på at skifte, red.). Det er hårdt, når man får så meget kritik, som jeg gjorde. Men jeg var stærk og forsøgte altid at forblive positiv. Starten var svær for mig og min familie. Men når du spiller for en stor klub som Manchester United, er det normalt at blive kritiseret, når du ikke spiller godt. Det, der skete i starten, hjalp mig til at blive den spiller og den mand, som jeg er i dag, siger David de Gea ifølge SkySports.

David de Gea kom til Manchester United i 2011 for en pris på godt og vel 170 millioner kroner.