Aston Villa vinder appel efter rødt kort
Illustration
Premier League

Aston Villa vinder appel efter rødt kort

Gabby Agbonlahor skal alligevel ikke sidde ude, når Aston Villa møder Swansea på Boxing Day.

Det skabte stor debat i England, da Gabby Agbonlahor blev udvist under Aston Villa´s duel med Manchester United. Villa-profilen fik rødt kort efter et sammenstød med Ashley Young, hvor flere dommere har udtalt, at der var tale om en kamp om bolden. 

Af samme grund valgte Aston Villa mandag at appellere dommen til FA, der tirsdag har truffet en beslutning. Her er der godt nyt til Aston Villa, der alligevel ikke skal undvære Agbonlahor, når holdet møder Swansea på Boxing Day: 

- Det er gode nyheder for os. Jeg sagde efter kampen, at jeg ikke så det som et rødt kort, og mange har støttet mig i denne påstand. Tidligere dommere har været ude med udtalelser, og jeg er glad for, at dommen nu er ændret, siger Villa-manager Paul Lambert til Express. 

Gabby Agbonlahor stod overfor en karantæne på tre spilledage efter sin udvisning i kampen, som sluttede 1-1.