Agüero: Guardiola er en stor manager
Foto: Polfoto/Jon Super
Premier League

Agüero: Guardiola er en stor manager

Meldinger i Spanien lyder, at den nuværende Bayern München-manager har sagt ja til at erstatte chilenske Manuel Pellegrini næste sommer - men angriberen er tilfreds med den 62-årige manager.

Onsdag skrev Mundo Deportivo, at Bayern Münchens cheftræner Pep Guardiola har accepteret et tilbud til at blive Citys nye manager og vil erstatte Pellegrini mod slutningen af sæsonen. 

Men Agüero fastholder, at han er glad for at arbejde med 62-årige Pellegrini, der forlængede sin kontrakt med City i august, og nu udløber i juni 2017. 

- Det har været snakket meget om. Jeg kender ham ikke, men han er en stor manager, og det er glimrende at have de bedste managers til at træne én, fortalte han til den argentinske radiostation TyC Sports. 

- Jeg er meget god sammen med Manuel Pellegrini, vi snakker meget. Jeg er glad for holdet og med ham, men klubben er dem, der bestemmer, hvem der kommer til, sluttede argentineren. 

Manchester City sluttede sidste sæson på andenpladsen, men til trods for den flotte position blev der sået tvivl om Manuel Pellegrinis position.