Valbuena-agent afviser Dynamo-rygte
Illustration
Ligue 1

Valbuena-agent afviser Dynamo-rygte

Mahtieu Valbuenas agent afviser, at franskmanden skulle være på vej til russisk fodbold.

Mathieu Valbuena var en af Frankrigs mest imponerende spillere i Brasilien, hvor nationen nåede kvartfinalerne. Men nu kan det se ud til, at han er på vej væk fra Marseille. Tidligere mandag blev det nemlig rygtet fra russisk side, at Dynamo Moskva skulle været nået til enighed med den lille playmaker. 

Men Marseille-spillerens agent, Jean-Pierre Bernes, kalder rygtet for ”bullshit”. Det skriver hjemmesiden Le Phoceen.

29-årige Valbuena har spillet i Marseille siden 2006, med hvem han vandt Ligue 1 i 2010. 

Dynamo Moskva er i øjeblikket i Østrig for at forberede sig på den russiske sæson, der begynder den 1. august.