U/21-truppen: Her er Danmarks succesdrenge
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Landshold

U/21-truppen: Her er Danmarks succesdrenge

Tipsbladet.dk præsenterer de 23 spillere, der udgør den danske trup ved U/21-EM.

36 spillere var med til at spille Danmark til EM - nu er der 23 tilbage i den endelige trup.
 
Det danske U/21-landshold skal de næste uger forsøge at vinde hæder og ære til dansk fodbold ved EM-slutrunden for U/21-landshold, der spilles i Tjekkiet. 
 
Landstræner Jess Thorup har udtaget 23 spillere, men hvem er de unge mænd, der skal iklæde sig de rød-hvide farver og sørge for succes til Danmark?
 
Det er 23 unge gutter i alderen 19 til 23 år, de kommer fra alle dele af landet og syv af spillerne har endda rødder i andre lande end Danmark. Endelig har 10 af dem allerede fået deres debut på A-landsholet. 
 
Tipsbladet.dk har tegnet et miniportræt af alle 23 spillere, som kan læses på de følgende sider. 
 
Herunder følger målmænd og forsvarsspillere, mens midtbanespillere og angribere følger på de næste sider. 
 
 
MÅLMÆND+FORSVAR
 
1. Jakob Busk Jensen 
Klub: Sandefjord
Tidligere klubber: FC København, AC Horsens 
Født: 12. september 1993 
U-landskampe: 34/0
A-landskampe: 0/0
Note: Målmanden har været meget igennem i en ung alder, men kommer til slutrunden med selvtillid efter en fin sæsonafslutning i Norge med Sandefjord. 
Vidste du: Jakob Busks seneste Superliga-kamp var i marts 2014. Dengang tabte han og FC Købenahvn 1-5 til FC Midtjylland. Pione Sisto scorede to mål.
 
16. Frederik Rønnow
Klub: AC Horsens 
Tidligere klubber: Esbjerg fB
Født: 4. august 1992
U-landskampe: 22/0
A-landskampe: 0/0
Note: Fik et tidligt gennembrud i Superligaen allerede i 2012, hvor han nåede pokalfinalen med AC Horsens. Et springerknæ holdt ham ude i halvandet år, men nu er han tilbage på topniveau.
Vidste du: Da Rønnow kom frem i AC Horsens, kaldte daværende sportsdirektør Jesper Hansen ham for det største talent i Horsens nogensinde. 
 
22. David Raagaard Jensen 
Klub: FC Nordsjælland 
Tidligere klubber: Farum BK, Hillerød, AB, FC Fredericia
Født: 25. marts 1992
U-landskampe: 10/0
A-landskampe: 0/0
Note: Trods skiftende konkurrence har David Jensen erobret målet i FC Nordsjælland, hvor han har løftet arven fra Daniel Jensen. Den store keeper ligner et tredjevalg ved slutrunden.
Vidste du: Som en af de få i U/21-truppen har David Jensen spillet fuld tid i 32 Superliga-kampe i den forgangne sæson.
 
2. Alexander Scholz
Klub: Standard Liege
Tidligere klubber: Lokeren, Stjarnan, Vejle
Født: 24. oktober 1992
U-landskampe: 15/0
A-landskampe: 0/0
Note: Kan spille både højre back og i det centrale forsvar. Har haft en kometkarriere, der førte ham fra Island til et af Belgiens største hold på få år.
Vidste du: Alexander Scholz' far er Kent Scholz, der i 1990'erne spillede for Vejle. 
 
3. Frederik Sørensen 
Klub: Verona
Tidligere klubber: Roskile KFUM, Himmelev-Veddelev, FC Roskilde, Lyngby BK, Juventus, Bologna
Født: 14. april 1992
U-landskampe: 22/0
A-landskampe: 0/0
Note: Har været i italiensk fodbold i en årrække, og han kom på alles læber for år tilbage, da han pludselig spillede fast for Juventus. Nu ligner det et nyt klubskifte denne sommer.
Vidste du: Sørensen er den eneste spiller i den danske U/21-trup, der også var med ved U/21-EM for fire år siden. 
 
4. Jannik Vestergaard 
Klub: Werder Bremen
Tidligere klubber: Brøndby IF, Hoffenheim
Født: 3. august 1992
U-landskampe: 38/5
A-landskampe: 2/0
Note: Anføreren for U/21-landsholdet kommer til slutrunden efter en succesfuld halvsæson i Werder Bremen. En nøglespiller i den danske defensiv.
Vidste du: Jannik Vestergaards mor er fra Tyskland, men selvom der var følere fra det tyske landshold, har han hele tiden prioriteret Danmark. 
 
5. Jonas Hjort Knudsen
Klub: Esbjerg fB
Tidligere klubber: Hjerting IF
Født: 16. september 1992
U-landskampe: 33/0
A-landskampe: 2/0
Note: Esbjergs venstreback har siddet solidt på positionen på U/21-landsholdet, men får hård konkurrence af Riza Durmisi nu. 
Vidste du: Jonas Knudsen har som 22-årig allerede spillet 103 Superliga-kampe for EfB.
 
6. Andreas Bødtker Christensen 
Klub: Chelsea
Tidligere klubber: Brøndby IF
Født: 10. april 1996
U-landskampe: 37/6
A-landskampe: 2/0
Note: Chelsea-danskeren har fået sine første A-landskampe lige inden slutrunden og kommer til Tjekkiet med selvtillid. Et lejemål med ny klub er på tale denne sommer.
Vidste du: Andreas Christensen blev i 2012 kåret til Årets U/17-talent i Danmark af DBU.
 
12. Patrick Banggaard Jensen 
Klub: FC Midtjylland 
Tidligere klubber: Vejle, Middelfart
Født: 4. april 1994
U-landskampe: 42/3
A-landskampe: 0/0
Note: Fynboen med Middelfart-rødderne er kommet med som afløser for Jores Okore. Nybagt dansk mester med masser af spilletid i fødderne. 
Vidste du: I sine unge år som Vejle-spiller gik han kun under navnet Patrick Jensen. 
 
13. Riza Durmisi
Klub: Brøndby IF
Tidligere klubber: Ingen
Født: 8. januar 1994
U-landskampe: 57/2
A-landskampe: 1/0
Note: Har skulle kæmpe for sin plads i Brøndby, hvor han dog har distanceret Patrick da Silva nu. Spændende back med offensive kvaliteter. 
Vidste du: Det makedonske landshold har været ude efter Durmisi, men Brøndby-backen er nu dansk landsholdsspiller. 
 
14. Christoffer Kongsted Remmer
Klub: FC København 
Tidligere klubber: Hvidovre IF
Født: 16. januar 1993
U-landskampe: 40/2
A-landskampe: 0/0
Note: Har haft en turbulent sæson, der blev indledt på skadeslisten. Fik comeback i foråret og har spillet meget på mange forskellige pladser. 
Vidste du: Remmer har i kvalifikationen til EM båret anførerbindet for Danmark flere gange.
 
19. Jens Jønsson
Klub: AGF
Tidligere klubber: Lyseng
Født: 10. januar 1993 
U-landskampe: 33/4
A-landskampe: 0/0
Note: Den rødhårede AGF'er kan dække både midterforsvaret og midtbanen. Spillede fem kampe i kvalifikationen, men ligner en reserve ved EM.
Vidste du: Jens Jønsson er en ud af blot to spillere fra U/21-truppen, der spillede i 1. division i den forgangne sæson.

Se midtbane og angrebet på side 2 - klik her