Hurra for det danske multi-kulti-landshold
Foto: Lars Poulsen / Polfoto
Generelle

Hurra for det danske multi-kulti-landshold

Danmark har en række spillere på holdet med anden baggrund end dansk. Blogindlæg om Zlatan-effekten og en glædelig tendens.

Det var det store gennembrud for Mesut Özil og resten af det tyske U/21-landshold dengang i 2009 i Sverige.

Dengang vandt tyskerne U/21-EM med et stærkt hold bestående af adskillige kommende verdensmestre, og der var særligt ét tema, der kom til at fylde meget for den generation af forrygende fodboldspillere: Deres forskellige baggrund. Det blev kaldt multi-kulti, og med spillere som Jerome Boateng, Fabian Johnson, Sami Khedira, Gonzalo Castro og Mesut Özil på holdet var det da også markant, at så mange af de tyske spillere havde en anden etnisk baggrund af tysk.

Men det var en succes, og succesen er blot fortsat på seniorniveau, hvor Tyskland som bekendt vandt VM sidste år med en række af de førnævnte spillere på holdet. Kan Danmark nu gøre det samme? Det er svært at spå om, og det er naturligvis tvivlsomt, at det danske U/21-landshold kan vinde EM-slutrunden denne sommer i Tjekkiet. Konkurrencen er selvsagt stor – også selvom det danske hold er det stærkeste i årevis.

Til gengæld er sammenligningen med Tyskland anno 2009 ikke helt skæv, når det handler om det multikulturelle landshold. I den danske U/21-trup anno 2015 er der således hele syv spillere ud af 23, der har en anden etnisk baggrund end dansk. Det er et suverænt godt signal, og selvom alle spillere kun er med på grund af deres fodboldmæssige kvaliteter, er det godt at se, at integrationen på fodboldbanen begynder at virke. I årevis har vi skreget på ’en dansk Zlatan’.

Det har været et fortærsket begreb, og hver gang en solbrændt fodboldspiller er kommet på A-landsholdet, er hypen steget. Nu ser det ud til, at vi efterhånden har opbygget et stort felt af unge, dygtige spillere med en anden baggrund. På det aktuelle U/21-landshold har vi både Yussuf Poulsen, Pione Sisto, Pierre Emile Højbjerg og Riza Durmisi med sydlandske rødder – hertil kommer Emil Berggreen med kroatisk far, Jannik Vestergaard med tysk mor og Alexander Scholz, der også har tysk baggrund. Det er alle klassespillere, og de bringer noget andet end leverpostej til bordet og banen.

Og så har vi ikke engang nævnt nogle af de folk, der ikke er med ved slutrunden: Youssef Toutouh, Danny Amankwaa, Kenneth Zohore og Jores Okore. Dansk talentudvikling har endelig lykkedes med at få de unge spillere med anden etnisk baggrund til at blive integreret på fodboldholdene, og det er glædeligt.

Særligt midt i en valgkamp, hvor mange politikere går op i at gøre Danmark så lukket som muligt, er det velgørende at se, hvad et multikulturelt samfund kan bringe med sig. Sport er fællesskab og glæde, og det vil være et stort boost på mange fronter – også uden for banen – at se det her hold få succes. Nogle af spillerne ville måske ikke engang have været danskere, hvis nogle politikere fik lov at bestemme.

Men spillere med anden etnisk baggrund er vigtige for et landshold, men også for klubhold. Det vil give nogle synergier til græsrødderne i dansk fodbold og også i nogle af krogene af Danmark.

FCK-manager Ståle Solbakken har tidligere sat ord på det over for tipsbladet.dk:

- Den slags spillere betyder også noget for fansene. Jeg var til KB Cup i weekenden, hvor mange små drenge kom hen til mig og sagde: 'Fedt med Danny; fedt med Youssef', fordi de er mørke i huden. De giver nogle følgevirkninger, som man måske ikke tænker på. Der var usædvanligt mange, der kom hen til mig og roste Danny og Youssef. Der er en synergieffekt, og det har overrasket mig. Det var unge drenge mellem syv og 15 år, der var oppe at køre over, at Danny og Youssef gør det godt, fortalte Ståle Solbakken sidste år til tipsbladet.dk.

For fire år siden – da Danmark sidst var med ved U/21-EM – var det kun Mathias Zanka Jørgensen og Bashkim Kadrii på holdet, der havde en anden etnisk baggrund. Men det havde alligevel også en effekt for de to tidligere B93’eres bagland.

Bashkim Kadriis far Benny Kadrii har tidligere fortalt, at sønnens gennembrud i fodboldverdenen har haft betydning for hverdagen på Nørrebro, hvor familien er fra.

- Alle folk (i området) hilser, og de siger, at de er stolte. Der bliver jo skrevet dårligt om det område, og der bor altså ikke kun dårlige mennesker. Når de møder min kone og jeg i butikkerne, så siger de, at de er glade på vores vegne, sagde Benny Kadrii i 2013 til Tipsbladet.

Nu er der et nyt kuld af unge danskere med anden etnisk baggrund, der er på vej mod et gennembrud. Nogle af dem har vi også allerede set på A-landsholdet, og det er noget af det bedste, der er sket for dansk fodbold i mange år. Vi kan kun håbe, at der kan komme endnu flere.

Det behøver ikke at være en ny Zlatan.

Det er en ny dansk landsholdsspiller.